Er ældre elektronik nemmere eller billigere at vedligeholde?
Jeg tænker på at der både nord og syd for grænsen er veteranklubber, som har elektriske lokomotiver der blev bygget i 50'erne og før. Tænk på "Krokodille" lokomotivet, E 18, E 10 osv.
Det er spøjst at disse lokomotiver godt kan holdes køreklare, men et lokomotiv fra midt-80'erne er nærmest umuligt.

Ja, det er det. Ældre elektronik består af større og enklere komponenter, som for en dels vedkommende er så basale, at de stadig findes eller du kan finde komponenter der kan det samme.

Moderne elektronik består af langt mere komplekse byggesten, som ikke er til at reparere eller skaffe nyt af.

Hvis styringen til en jævnstrømsmotor fra 30’erne går i stykker er det relativt lige til at fikse den. Sker det med en styringen til en moderne igbt, er du lidt på herrens mark hvis det er selve igbt’en der er gået. Så skal du ofte skaffe en ny gammel en eller lave ret store ændringer (med test og evt dokumentation til følge). Når igbt er udgået af produktion skal du ikke regne med at de lige laves igen.

Gamle lokomotiver har typisk jævnstrømsmotorer. Dvs. at hvis du kører på vekselstrøm vil du typisk transformere den ned til rette spænding og så ensrette den. Det er elektrisk set to ret enkle handlinger. Og går en del i stykker så kan du nok skaffe en der kan det samme eller lave den selv.

Ved vekselstrømsmotorer skal du ud fra den jævnstrøm som ensretterne laver nu have lavet en ny vekselstrøm via vekselrettere. En proces der også ofte kombineres med frekvensomformere. Det er effektive og voldsomt hurtigere stykker elektronik der ikke er lige til at fikse.

Kort og godt går skillelinjen ofte ved, om banemotoren kører på jævn- eller vekselspænding.