Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sporlogik i Hillerød (Generelt)

af ChrBrun, Helsingør, 4/6 2021, 01:03 (1056 dage siden) @ Rørvig Station

Jeg var forbi Hillerød i forbindelse med noget arbejde, og der lagde jeg mærke til:

Sporopdelingen nord for S-toget. Spor 14, spor 0, spor 16 og spor 4.

S-togene holder ved siden af hinanden i spor 1 & 3, og Hundested toget kører fra spor 12?

Nogen der ved hvad logikken er?


Stationen er jo ikke bygget ad én omgang men har udviklet sig ved 'knopskydning'. Nordbanens spor er fint nummeret 1-9 fra stationsbygningen, som sig hør og bør.

Herunder spor 4, som går igennem både den sydelige og nordlige del af stationen. Og hvor man en sjælden gang kan opleve et S-tog (på den sydlige del.

Og nej, S-togene holder IKKE ved siden af hinanden i spor 1 & 3, imellem ligger spor 2 uden perron.

Det er jo en historisk udvikling, som "Rørvig Station" rigtigt skriver.
Oprindeligt har der jo været gennemgående spor fra København mod Fredensborg - Helsingør. Senere er der jo tilkommet Gribskovbanen og Frederiksværkbanen, som begge har haft andre indføringer til stationen før den store ombygning i starten af 1930'erne.
Frederiksværkbanen fik de nuværende spor 11 og 12, og Gribskovbanen fik spor 14 på den ene side af en ny ø-perron i nordenden (Gribskovbanen har også spor 15 ved siden af, men uden perron). På den anden side af denne perron lavede man et nyt spor til LilleNord togene, som kun kom til at køre mellem Hillerød og Helsingør. Det blev et "sæk-spor" ved siden af spor 1, og kom så til at hedde spor 0. Langt senere (engang i 90'erne?) fik man så behov for at Gribskovbanen kunne bruge to perronspor, og man brugte så spor 0, så Gribskovbanen kan benytte begge spor på hver side af perronen. Spor 1, 2 og 3 blev ændret til sæk-spor, uden forbindelse mod nord, og bruges kun til S-tog. Nu kom man så til at mangle et spor til LilleNord-togene og man byggede så en ny perron i forlængelse af perronen ved spor 4, og anlagde et nyt spor på vestsiden af denne perron, og det kom så til at hedde spor 16.
I dag er spor 4 jo delt på midten, så den sydlige del kan bruges af S-tog, og den nordlige del kan bruges af Lokaltog, bl.a. når de skal lave stammeskift på LilleNord-togene.

--
Christian Brun


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak