Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

El til Hirtshals/Frederikshavn igen-igen (Trafikpolitik)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 6/6 2021, 10:38 (1049 dage siden) @ My1202

Det afhænger vel af hvor mange trailere som bliver overført og om de skal videre med tog eller fortsætter på landevejen.

Jeg ved ikke om ITD stadig laver grænsetællinger af lastbiler, der kommer ind og ud af Danmark, men tidligere var der dagligt lidt over 500 lastbiler hver vej via færgerne i Hirtshals og Frederikshavn. I Sønderjylland er tallet omkring 3.000 lastbiler pr retning pr døgn. En væsentlig del af bilerne fra færgerne tæller med i begge (men kan ikke huske antallet), så der er af flere omgange defineret et behov for mindst to daglige forbindelser til/fra Hirtshals (færgerne fra de forskellige norske havne ankommer/afgår stort set samtidig to gange i døgnet).
Frederikshavn har jeg ikke set analyser på, men tidligere ville "Modalohr" etablere en terminal i Frederikshavn, og Stena Lines tre færger på Göteborg overfarten har da også en temmelig stor lastbilskapacitet.

Og såvel nord for Limfjorden som den sidste strækning inden Padborg er der tale om enkeltsporet strækninger med passagertrafik.
Så det er begrænset hvor meget gods der kan køre disse steder vil jeg antage.

Vi snakker altså reelt om tre-fire daglige dobbeltture. Men der er andre ting, der hæmmer rentabiliteten også, så hvis ikke man laver en samlet plan for jernbanegods, kommer det ikke til at ske. Udover krydsningsmuligheder, skal der også være overhalingsspor med fuld toglængde syd for Aalborg - shunt udenom Hjørring - sydlig indkørsel til terminalen i Hirtshals - direkte adgang til en ny terminal i Frederikshavn, inden det giver mening, at snakke om elektrificering i Vendsyssel for jernbanegods.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak