Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Arriva og Svendborgbanen (Generelt)

af Ove Nygaard, 7/6 2021, 11:42 (1047 dage siden) @ Vollensir

Læste et opslag på Facebook, fynboerne er ikke så tilfreds med Arrivas drift af Svendborgbanen. Mange ønsker DSB tilbage det samme gælder på Vejlebanen, der er alt for mange aflysninger og nedformeret tog.

Har Arriva gabt over for stort et stykke ????????

Der er dagligt aflysninger især Thybanen er hårdt ramt, materielfejl og personale mangel. Har man for få lokomotivfører og for nedslidt materiel til den daglige drift?????

Da ARRIVA vandt togudbuddet i Midt- og Vestjylland "i Nullerne", måtte togselskabet efter en noget "usikker start" hjælpes på vej af dygtige banefolk fra DSB og Banedanmark. Der var hyppig udskiftning af direktørerne, som "sad i Silkeborg", og måske var der en tendens til, at nogle var "lidt for smarte". Jeg var "nabo" som direktør for HHJ, og der var en venlig henvendelse til mig om, at "Odderbanen lå lige til venstrebenet". Jeg skriver ikke dette for "at melde mig i koret af kritikere", men selv de dygtige folk i ARRIVA kan ikke drive jernbanedrift på Svendborgbanen, uden at de også vil være underlagt den kendsgerning, at antallet af krydsningsmuligheder på den bane er reduceret kraftigt i de senere år, og især banestykket mellem Stenstrup og Svendborg er sårbart, efter at krydsningssporet i Kirkeby (Danmarks smukkest beliggende station, men uden kundepotentiale) blev nedlagt. Og fsv angår Thybanen er der jo også sket en væsentlig reduktion af krydsningsmulighederne gennem årene. Så selv med ERTMS kan ingen se bort fra, at dette system ikke giver mulighed for at "krydse på fri bane", med mindre der er et spor til modkørende tog!

Bedste hilsener
Ove af Erritsø
med begrænset erfaring med ERTMS, eller rettere sagt INGEN ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak