Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Aarhus: Helhedsløsning (Trafikpolitik)

af Frank Poulsen, 8/6 2021, 18:10 (1051 dage siden) @ Poul Brandt

Det er altid en lille smule foruroligende, når man "fremtidssikrer" infrastruktur. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvilket trafikalt oplæg, man ombygger Aarhus H efter? Er det Timemodellen (der slet ikke nævnes i det jeg har læst), er det kravspecifikationen til Signalprogrammet, er det trafikoplægget for en Kattegatforbindelse eller er det noget "udarbejdet til lejligheden"?

Jeg er naturligvis tilhænger af projektet, men har det lidt stramt ved at man nok oversælger det - "fremtidssikring" uden at nævne togfond, potentiel Kattegat og fri trafik er lige ambitiøst nok - men fremtidssikring fra 2027 til 2030 er vel også fremtidssikring:-)

Og hvad skal vi egentlig med 320 meter perroner i Aarhus når vi kan sende 347 meter tog afsted fra både København H og Aalborg mod Aarhus - og endda har 400 meter på Køge Nord og 427 meter i Odense? (400 meter perron passer til 2x standard højhastighedstog ude i Europa). Hvis jernbanen skal være attraktiv, skal den være økonomisk effektiv. Jeg sidder lidt med følelsen af, at man bygger for småt i Aarhus, fordi det passer med behovet fra 2015...

/Lasse


Fra beslutningsgrundlag for nye perroner på Ny Ellebjerg:
"De nye perroner etableres som to sideliggende perroner med en længde på hver 320 meter, så de kan betjene selv de længste tog som kører i Danmark."

Det kan så under hvorfor der er 400 meter i Køge Nord.

Men det kniber vist med pladsen på Ny Ellebjerg.

Ja jeg har også undret mig over hvorfor de er lavet så lange i Køge. Men tænker fordi der var plads og merprisen vel sikkert har været minimal når man nu var i gang


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederDSB ME1537
Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab 1874 - 1924
Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab 1874 - 1924

Ved Lollandsbanens 50 års jubilæum i 1924 udgav banen denne bog på 110 sider, der fortæller om banens forhistorie, bygning og drift fra åbningen i 1874 til 1924. Teksten er konverteret til HTML.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak