Avatar

Der er noget i omløb (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, mandag 21. juni, 2021, 22:15 (36 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, mandag 21. juni, 2021, 23:00

[image]
Aalborg, mandag den 21. juni 2021 kl. 16.58. I forgrunden ses spor 98, der er havnebanesporet til Aalborg Øst. Derefter følger spor 23, der er det nordgående spor. MZ 1459 triller på spor 24, der er det sydgående spor. Uden for billedet til venstre for lokomotivet står Aalborg stations udkørselssignal mod syd. Få sekunder efter at billedet er taget, standser lokomotivet og holder således nord for U-signalet og syd for sporskifte 01b. Hvad der herefter sker, ved vi ikke, for fotografen skal videre og forlader stedet. Men vi kan jo gætte: Lokomotivet er ved at foretage et omløb. Det rangerer lige om lidt mod nord og passerer sporskifterne 01b, 03a, 03b, 05a og 05b. Herefter passerer det enten sporskifte 06 ned i spor 22 eller sporskifterne 06 og 08a ned i spor 21, hvor det skal tilkobles dagens sydgående godstog, der i dag dog er ret beskedent: 1 godsvogn. Hvorledes lokomotivet i øvrigt rangerer videre fra positionen på billedet, ved vi ikke, for der er ingen dværgsignaler "at køre på" det pågældende sted. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Sydenden af Aalborg station. Sporplan af ældre dato - men der er ikke sket meget her de seneste 37 år.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Der er noget i omløb - Thomas Boberg Nielsen, 21/06 2021, 22:15 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen