Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fotosteder litra ME og EB (Generelt)

af Rask Ingemann Lambertsen, 25/6 2021, 00:00 (1035 dage siden) @ Steen Larsen
redigeret af Rask Ingemann Lambertsen, 25/6 2021, 00:14

Jeg stemmer for Høje Tåstrup til en start.
Fra gangbroen over perronsporene har man fin udsigt til togene og den karakteristiske stationshal i baggrunden

Mod øst spærrer stationsbygningen og vejbroen med Banestrøget for udsigten. Mod vest spærrer vejbroen med Halland Boulevard for udsigten. Desuden er der generelt mange master, bropiller, skure m.m. i vejen på Høje Taastrup station. Hvis man kun vil se togene går det nok, men noget godt fotosted er der ikke.

Jeg har en enkelt gang fotograferet lidt fra Trekroner T og husker ikke nogen problemer i den forbindelse. Signalerne er vist synlige i begge retninger.

S-togsstationerne ligger alle på nordsiden af banen, så til foto- eller videooptagelser skal man enten vælge en dag med skydække, leve med skygger eller finde et tidspunkt, hvor solen står nord for banen. Det sidste kan kun lade sig gøre om sommeren. Jeg har tidligere vist et eksempel.

Hvidovre Nær T befinder sig ved udfletningen på Hvidovre Fjern station. Stedet er ubrugeligt til østgående tog, men vestgående tog, især godstog, kan holde og vente på signal ved sammenfletningen og derfor passere langsomt. De to indkørselssignaler for vestgående fjerntog kan ses fra trappehuset i den østlige ende af perronen.

Rødovre T giver fra den østlige ende af perronen frit udsyn til vestgående fjerntog og fra den vestlige ende af perronen kun få master i vejen for udsynet til østgående fjerntog. Desuden ligger det fjerneste S-togsspor ca. 4 meter højere end de andre og lige uden for elevatorskakten er der mulighed for at fotografere fjerntogene oppe fra. Der er godt udsyn til signalerne.

Hvis I også vil have godstog i kassen, så hold øje med togene, der passerer Peberholm. De ulige tognumre med fem cifre er oftest godstog.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak