Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sådan et tog skal vi da også have i Danmark? (Generelt)

af anho, 21/7 2021, 21:28 (981 dage siden) @ Poul Brandt

Ja, og det er før set at firmaer har talt deres projekter ukritisk højt op.

Se for eksempel en af Elon Musk's efterhånden mange aflyste tunnelprojekter: det såkaldte "dugout loop", som han hævdede kunne transportere folk med 140 kilometer i timen... selvom det fulgte linjeføringen af en helt almindelig forstadsvej, hvor kurverne kun tillod 50 km/t, og dertil også en enorm overdrivelse af passagerkapaciteten - alt i alt havde en BRT-løsning givet mere kapacitet og samme hastighed. Det er jo derfor at hele hans Loop-ide endte med bare at blive til en dårligere, farligere underjordisk motorvej - fordi forretningsfolk og marketing typisk er fuldstændigt urealistiske om mulighederne. Det kan man nemlig konsekvensfrit være, når projektet er så tidligt i udviklingsfasen.

50000 passagerer i timen er mere end de allertravleste metrolinjer i verden. Det er absurd at tænke sig at man kan transportere så mange folk når hastigheden skal op på 1000+ kilometer i timen. De har vel også tænkt sig at kapslerne skal kunne sammenkobles mens de er i fart, ikke? Det kan man jo ikke engang med almindelige tog.

Jeg tvivler stærkt på at hyperloop-teknologi kan være klar (og til at betale) på denne side af 2070. Jeg vil se det før jeg tror det. Indtil de har demonstreret at de har teknologien til at transportere 10000+ folk pr. time med 1000 km/t over lange afstande, bør man absolut satse på velafprøvet teknologi som højhastighedsbane og maglev.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak