Hvad valg vil du tage Jens?

Et forsøg på et svar Steenth, om end det måske ikke er så konkret? Og med fare for at blive "kørt ned af et damptog".

Grundlæggende har jeg den opfattelse at jernbanen ikke har noget berettigelse, hvis der ikke kører tog. Det betyder så i mit hoved at der skal endog meget væsentlige årsager til ikke at køre tog pga. vedligeholdelsesarbejder.

Når det er sagt, betyder det ikke nødvendigvis at togene skal køre som normalt, der kan sagtens være perioder, hvor nedsat hastighed gør, at rejsetiden bliver forlænget. Der kan også være en reduktion i frekvens, eller skift til andet tog.

Jeg mener ikke der kan gives en standardopskrift på, hvorledes en konkret arbejde skal realiseres, det må afhænge af den konkrete situation, lokalitet og trafik. Det være sig dagspærringer, natarbejde, reduceret infrastruktur eller i aller yderste konsekvens total lukning.

Og så kunne det være, at der i nogen grad skal satses på interrimsløsninger – læg et midlertidigt sporskifte ind et sted, og kør så hen over det i skridtgang. Det er bedre at toget kører, end at togbussen kører. Her vil nogen trække ”sikkerhedskortet” – og ja sikkerheden skal være i orden og vurderes på fakta og risiko. Det er ikke noget religiøst!

Jernbaneinfrastruktur er af natur, at (stort set) al vedligehold er planlagt og det i princippet mange år ud i fremtiden. Så Banedanmark ved hvor svellerne skal skiftes om 30 år!

Et arbejde har altid en vis risiko for at kikse, 2 arbejder samtidig fordobler måske risikoen und so weiter! Min tilgang er som udgangspunkt – keep it simpel! Det er mit indtryk at Banedanmark i de senere år har praktiseret, ”at når vi alligevel er i gang, er der lige 100 andre ting som skal laves samtidig”. Det komplicerer tingene og så stiger risikoen for fejl.

Og så vil jeg nok mene at der ikke skal udføres opgaver med store trafikale konsekvenser for tæt på hinanden, med mindre de samlede arbejder kan ses ikke vil påvirke trafikken nævneværdigt.

Måden opgaver udføres på kunne der måske også ruskes lidt op i. Er det nødvendigt, som jeg fornemmer det, at Banedanmark sidder for bordenden og meget detaljeret er inde i alle processor? Udbyd f.eks. en sporombygning i ”totalleverance” – den vindende part skal således planlægge, udføre og få opgaven godkendt, før leverance til Banedanmark. Dette kunne kombineres med noget bod-bonus. Færdig før tid, giver måske 5 % i bonus pr. dag og forsinkelser koster så 5 % pr. dag.

Og så skal persontogsoperatørerne som kører på offentlige kontrakter være lidt mere fleksible. Måske skal togene i en (kort) periode køre anderledes, f.eks. vende på steder der ikke normalt vendes på. Eller køre som shuttle imellem stationer, direkte forbindelser brydes måske. Og så hives ”værkstedskortet” op – nye tog kan i dag sagtens køre 14 dage uden at komme på værksted. Og ellers må mekanikeren jo komme til toget.

Transitgodstogene skal nok have særbehandling, således at de søges fremmet i videst mulig omfang. Ellers havner godset i bedste fald på landevejen i perioden, i værste fald forsvinder det helt.

Jeg har ikke indsigt i de konkrete arbejder der pågår, eller overblik over hvor. Jeg læser at her i sommer er det aktuelt med noget København H, Høje- Taastrup – København H, Slagelse og noget oppe ved Aarhus?

En ide til inspiration:

Høje Taastrup – København H! Her ville jeg udbyde sporombygning, som Banedanmark, som jeg forstår fra min ”baneven”, har kendt til i de seneste 10 – 15 år. Udbuddet lyder – ”strækningen lukkes i 4 uger, hvor I så skal ombygge og få godkendt dette – og der er bonus hvis I skynder jer”. Trafikken på S-banen opretholdes, fjerntog fra vest vender i Høje Tastrup/Roskilde. Øvrig trafik omlægges hvis nødvendigt til banen Ringsted – København, evt. suppleret med interrimsløsninger jf ovenfor. Hvis dette realiseres, ja så bliver det lidt træls for passagererne, men de ved hvad der skal ske og hvordan de skal forholde sig. Og ro til at få arbejdet fra hånden. Operatørerne kompenseres for evt. ekstra udgifter i perioden og ingen togbusser!

God aften

JH