Der kunne sikkert spares mange offentlige penge, hvis man kom til bunds i, hvorfor i det h h h, offentlig projektstyring og budgettering altid fejler. Baneanlæg, signalprogram, it-systemer, supersygehuse - og sikkert meget andet.

Det vil jeg gerne være med til at betale for. Der vil være et pænt antal hundrede millioner at hente, på holdbare projektstyrings- og budgetteringsmodeller.

mvh
-ivar

Eller også må man bare erkende at store projekter er håbløse at planlægge i alle detaljer. Jeg har altid undret mig over man overhovedet sætter tidsplaner for store projekter. Se hvad der sker (jeg tænker her byggerier af broer osv). Det er jo håbløst at beregne alle processer ned i mindste detaljer. Det er jo dømt til at gå galt. Bare derud af og så er det færdig når færdigt! Og det er så en generel holdning.

Ved sporombygninger så ja, så skulle man være bedre til at give noget luft. Måske lave køreplaner i skjul, klar til hurtig at sætte i værk hvis det er færdig 2 dage før tid, eksempelvis. Men sige til folk, der er busser frem til d. xx... Men så 2 dage før, vi er færdig før tid og der er tog allerede i morgen. Køreplanerne er klar, både for personale og materiel fordi der ligger en plan klar. Sådan synes jeg man burde gøre noget mere. Hellere sætte mere af og så give de positive overraskelser! Det ville skabe lidt goodwill i flere tilfælde end nu badwill i flere tilfælde.

Faktisk er langt de fleste offentlige byggerier både til tiden og inden for budget - dem hører du bare aldrig om, kun om dem, der går ged i. De dage, hvor alt var bevidst underbudgetteret for at få det til at glide ned politisk er ovre - politikerne ville ikke lege med mere. Og samtidig hører du aldrig om de private byggerier, som får store budgetoverskridelser, for det er dårlig presse, så det kommer aldrig ud.

Når det er sagt, så er det dog tydeligt, at nogle offentlige væsener er bedre til det end andre, og at traditionelt byggeri går væsentligt bedre end fx IT-projekter. Vejdirektoratet overskrider sjældent budgetterne, og er af samme grund blevet brugt til at styre eller redde komplicerede projekter, som egentlig ikke er inden for deres område. BaneDanmark har oftere haft problemer (se fx Ny Bane til Ringsted, som holdt både tid og budget, undtaget signalerne, som jo er en del af signalprogrammet og dermed en helt andet historie, især tidsrammemæssigt. Budgetmæssigt har projektet svinget vildt, men vi er så vidt jeg husker stadig inden for det oprindelige budget). I sammenligning med fx Slots- og Ejendomsstyrelsen er BaneDanmark dog temmelig dukseagtige, hvor især Københavns Universitets nye naturvidenskabsbygning har udviklet sig til en kæmpe skandale.