Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ringsted station en flaskehals efter niveaufri udfletning? (Trafikpolitik)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 3/8 2021, 10:21 (996 dage siden)
redigeret af Poul Brandt, 3/8 2021, 10:34

Som bekendt har folketinget besluttet at der skal anlægges en niveaufri udfletning øst for Ringsted, og ikke en shunt/sydlig omfartsbane.

Men hvad er konsekvensen af "kun" at anlægge en niveaufri udfletning?

Hvis man antager at den niveaufri udfletning bliver helt niveaufri, må det betyde at trafikken bliver helt separeret, således at f.eks. spor 1, 2 og 3 er for trafik mod/fra Fyn, mens spor 4 og 5 bliver for trafik mod hhv. fra Femern.

Men ifølge Banedanmark behøver man 4 perronspor for at kunne udnytte en dobbeltsporet bane maksimalt. Der behøves således 8 perronspor for at Ringsted ikke skal blive en flaskehals. Trafikken mod Femern bliver antageligvis ikke så intens, som mod Fyn, så her kan man til nød nok klare sig med 2 spor, hvis man planlægger at flest mulige tog bliver gennemkørende (godstog og lyntog til Hamborg).

Men mod Fyn må man forvente at man kommer tæt på kapacitetsgrænsen, og dermed er 3 perronspor ikke nok. Igen bliver det nødvendigt at en del af togene bliver gennemkørende. (Og der bliver absolut ikke plads til vendende tog. Måske derfor Ring syd skal vende i Slagelse og ikke Ringsted.)

Kan man konkludere at de i Ringsted, som ikke ønskede en omfartsbane, for at få flest mulige tog til at standse i Ringsted, har gjort sig selv en bjørnetjeneste? For nu er man nødt til at planlægge med flere gennemkørende tog mod/fra Fyn for at Ringsted ikke skal blive en flaskehals?

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederSvenska-lok
DSB MZ1401

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak