Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ringsted station en flaskehals efter niveaufri udfletning? (Trafikpolitik)

af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880, 3/8 2021, 11:24 (969 dage siden) @ Poul Brandt
redigeret af Per Holm, 3/8 2021, 11:48

Om Ringsted bliver en flaskehals eller ej er vel mest et spørgsmål om hvad køreplanlæggerne vælger at gøre den til i køreplanen.

Hvis man holder tog fra strkn. 1 til strkn. 1 i nordsiden og tog fra strkn. 6 og 2 til strkn. 2 og 6 i sydsiden (uden at planlægge med tog på tværs af det hele) vil der næppe være behov for at bygge noget om foreløbig.

Bevares, fynboer og jyders gavn af den nye bane vil så være begrænset til at der nu er blevet mere plads til dem i normalsituationen men de må kunne unde rejsende til og fra Sydsjælland, Sydhavsøerne og sydlige udland at de nu også vil have bedre forhold. 'Taberne' vil være rejsende mellem Høje Tåstrup / Roskilde kanten og Næstved /Vordingborg som mister direkte forbindelser men at måtte skifte tog undervejs er ikke værre for dem end for så mange andre.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak