Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ringsted station en flaskehals efter niveaufri udfletning? (Trafikpolitik)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 4/8 2021, 23:18 (988 dage siden) @ Mo 568

Den korte sydlige omfartsbane svarer til at anlægge en kostbar omfartsvej for at føre 20 % af vejtrafikken (fra og til Femern) uden om bymidten. 80 % af alle tog (øst-vest) skal alligevel ind gennem Ringsted station på tværs af hinanden. De grundlæggende trængselsproblemer løses ikke, hvis man havde fravalgt en østlig udfletning til fordel for en sydlig omfartsbane. I så fald bliver det nødvendigt at lægge mere tid ind i køreplanen, for at togene kan være fremme til tiden. Den korte sydlige omfartsbane er til ulempe for timemodellen, fordi den betyder længere rejsetid i øst - vest trafikken end en østlig udfletning og samtidig lavere rettidighed.

Det borgerforslag er ved første øjekast ret smart.

.....................

Jeg så nu den korte sydlige omfartsbane som første etape i en lang sydlige omfartsbane, med vestligt endepunkt i Fjenneslev for tilslutning til Kattegatbanen og den gamle ane mod Fyn. Hermed aflastes Ringsted for alle gennemkørende tog.

Men det kræver naturligvis at man samtænker Ringsted projektet med Kattegatbanen, og det er der desværre ikke udsigt til at man kommer til, da Ringsted løsningen skal implementeres hurtigst muligt.

(I øvrigt vil den lange sydlige omfartsbane vil være hurtigere (eller i det mindste ikke langsommere) for øst-vest trafikken, da hastigheden vil være 250 km/t og mens hastigheden gennem Ringsted bliver 200 km/t.)

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak