Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvad er der med den 50 km grænse? (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 1/9 2021, 12:34 (967 dage siden) @ XAL Olesen

Et forsigtigt bud er, at ruten kun får kontraktbetaling mellem Malmø og Padborg, og at denne betaling så er høj nok til at sikre økonomien i Stockholm - Hamborg.

Generelt skal internationale forbindelser køres som fri trafik uden kontraktbetaling - ligesom national fjerntrafik (dog evt med billetsamarbejde med offentlige instanser) mens regionaltrafik skal udbydes. Det er i grove træk reglerne fra Eu.
At ingen byder på trafikken til Bruxelles, handler nok mere om, at der ikke er nogle aktører, der kan se en forretning heri. Principielt kunne Benny formentlig øge betalingen for den danske del af kontrakten, så tyskerne slipper for at betale, men det er nok ikke penge nok.

Men dette her er mig bekendt eneste forsøg på offentligt udbud af internationale nattog i EU, mens operatørerne primært ønsker bedre rammebetingelser. Så Bennys ide om at få tyskerne til at betale for hans nattog, er nok op ad bakke. Særligt når nu EU har sendt en skrivelse til ham, om hvorfor han ikke går igang med at implementere den kommercielle del af EUs fjerde jernbanepakke…

Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak