Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Forståeligt at pendlere fravælger DSB (Generelt)

af Steff, 3/9 2021, 13:19 (938 dage siden) @ My1202

Kære alle, stop nu al den snak om teknik mv., p.t. leverer jernbanen ikke det de bliver betalte for. Og det er de faste rejsende der betaler!

Jeg var i ca. 10-15 år ”overpendlertalsmand” for Næstved og dermed også hele Sydbanen i andre sammenhænge. Så jeg vil tillade mig at påstå, at jeg ved hvor skoen trykker, når togene ikke køre planmæssigt, er forsinkede eller slet og ret ikke køre af andre årsager.

En Pendler i Næstved bruger sådan ca. 1½ til 2 timer hver dag på transport. Fra hjemmet til stationen (Kh, Kk m.fl.), fra bestemmelsesstationen (hvis ikke for mange skift) og til arbejdet. Og samme tilbage fra arbejdet. Altså totalt op på mellem 3 til 4 timer dagligt!!
Disse tal kan jo så variere lidt afhængig af afstand fra station og til arbejdet.

Så Vordingborg og sydligere kommer man let op på over 4 timers daglig transport.

ALLE forsinkelser gør det daglige arbejde lidt mere besværligt at nå eller kommer hjem og er til irritation.

Pendlerne er fuldstændigt ligeglade med togteknik, om det er visuel kørsel, ATC, ERTMS eller hvad det nu alsammen hedder. De ønsker REGELMÆSSIGHED, STOLE PÅ KØREPLANEN og en vis komfort. Slet og ret.

I ”min tid” var DSB det hele og som i dag er splittet op i to organisationer, der gør det daglige samarbejde sværere og i nogle tilfælde næsten umuligt at handle med, hver sin interesse (erfaring!!).

At blive transporteret med togbusser øger rejsetiden og forringer komforten uanset hvad.

Så jeg forstår GODT, at hvor der er mulighed, tager man privatbilen, selvom jeg skulle op 1½ time tidligere for at være på arbejdet, årsag KØ-dannelser på motorvejene. Selvom tidligere på arbejde og derfor tidligere hjem, stødte man så ind i ”Den hvide flåde” af Toyota HIASE-firmabiler (fra kl. 1400), hver med deres egen lille Schumacher som chauffør (hastighedsmæssigt ikke kørselsmæssigt).

Så den private bil er ikke erstatningen, men den eneste fornuftige mulighed der er under sådanne totalombygninger, hvis man har muligheden. Den giver i det mindste muligheden for selv at bestemme hvornår man vil afsted og hjem igen.

Jeg skal lade være med at klandre planlæggerne og dem der godkender disse megaprojekter, uden at tænke på den store forringelse det giver alle de faste pendlere, der i forvejen bruger ca. 4 timer dagligt på transport på Sydbanen fra f.eks. Næstved mv.
Altså, al den snak om hvilket systems, tid og fejl er pendlerne totalt ligegyldige. Det skal bare virke!! Det er for DEM banen er der!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler, nu ikke mere afhængig af offentlig- eller privat transport.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak