Men hvordan mon juraen er for S-tog hvor der langt fra er samme muligheder for at spærre af og hvor man i langt højere grad skal krydse andre spor?

Nogen som ved det?

Mon ikke den danske lovgivning er en del af projektet hos DSB, så der kommer nok noget derfra. Jeg har forstået at man på de franske førerløse forsøg (regionaltog med ertms og godstog med digitale kort og signalfenkendelse) har forudsat at sikkerhedsniveauet er det samme - dvs: Hvis et tog ikke kan nå at bremse med en fører på toget, så skal et førerløst tog heller ikke. Jernbanen har ikke helt så mange dilemmaer som førerløse biler, for tog kan groft sagt kun bremse eller lade være…
Lasse

Lasse.
Det er nok lidt forsimplet kun at se om tog kan bremse eller lade være.

Der er masser af situationer
hvor et førerløst tog kan havne i problemer.
Større dyr på sporet.
Væltede træer.
Nedfalden køreledning.
Brand i motor.
Bortskylning af banen ved skybrud.
Personpåkørsel.
Udhængende ting fra modkørende tog (f.eks. som ved Storebælt ulykken).
Listen kan givet gøres længere.

Man kan måske med en ret hævde at sålænge kun et foretagende benytter en given strækning er det juridisk enkelt at rette krav mod dette foretagende.

Men når der kommer flere spillere på banen (= flere togoperatører) bliver det afgørende at reglerne og erstatningsansvar er entydigt beskrevet.

Så der er klart brug for lovgivning også på skinnenettet.