Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Luxustog og Michelinstjerner (Jernbanen i dag)

af Lars, 6/9 2021, 11:10 (962 dage siden) @ Steff

Kære Michael + alle i andre selvfølgelig

Jeg er nu ikke så sikker på, at restauranter nævnt i Michelin guiden kun er for det bilende folk, det var det muligvis oprindeligt - og dog nok ikke alligevel - når man læser de første udgaver. Den var vel for REJSENDE, der ofte anvendte toget (hvem gad dog bruge tiden i en støvet bil på en ujævn landevej, måske brostensbelagt:-) ), nemlig beliggende i større byer. Men lad det nu ligge.

Herunder en ”tog-restaurant” i CIWL antræk, der er nævnt i guiden:

https://guide.michelin.com/en/be-luxembourg/bastogne/restaurant/wagon-leo


Tilkørsel til restauranten er gennem tiderne sket med tyske ”Königstiger” og ”Panther”, ændret til amerikanske ”Sherman” og nu nok mest i bil, alternativt tog/bus.
Og den kan anbefales, rigtig god bøf eller ”husspisen” i disse områder, ”Mulle” (muslinger).
Se herunder:

[image]
[image]

Så Wagon Léo er nok det nærmeste jeg kan komme på en ”spisevogn” med Michelin anmærkning.

En anden restaurant fra guiden er beliggende lige ved siden af hovedindgangen til hovedbanegården i Amsterdam på 1. og 2. sal, første sal frokost og 2. sal mere traditionel. Kan anbefales. Og derhen kommer man IKKE med bil, kun offentligt, tog, sporvogn, vandbus, taxa eller ”zum Fuss”.

En lille ”egen bemærkning”. Fælles for de restauranter i guiden jeg kender til i udlandet (Frankrig/Belgien/Holland) har alle et ”normalt udvalg” af retter, men selvfølgelig med klasse. Altså ikke noget med tang eller ”nordiske råvarer” til en totalt opskruet pris, Cafe Fodkold ligger lige om hjørnet, ganske vist stå op, men mættende og en ”hotter” indeholder jo netop ”umami” smagen!!

Velbekomme

Steffen Dresler

Den ser rigtig flot og spændende ud.

Til de stjernehungrende skal det nævnes, at restaurantvognen ikke har en Michelinstjerne, den er "kun" Bib Gourmand.

"Bib Gourmand er siden 1955 blevet tildelt restauranter, der tilbyder “god mad til prisen”. Logoet er den kendte Michelinmand, som også går under navnet Bib." fortæller nettet.

Jeg kunne nu godt tænke mig at prøve et måltid der alligevel.

--
mvh
Lars
Esbjerg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder
DSB MH335

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak