Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

mærkning på EB (Jernbanen i dag)

af RasmusD, 13/9 2021, 22:02 (955 dage siden) @ Danielsen

EB er udrustet til kørsel i Tyskland, herunder at den kan køre på den tyske ATC-pendant PZB. Det er bare ikke endeligt godkendt og taget i brug, for med godkendelsen følger også krav om regelmæssig brug og dermed kørsel i Tyskland. Og det er man ikke parat til.

(Det samme gælder herhjemme - for at et ATC-udstyret tog eller lokomotiv skal beholde sin ATC-godkendelse, skal det køre på en ATC-strækning mindst én gang om året eller sådan noget.)

Derfor er D’et stadig overstreget. Når man er klar til at køre i Tyskland, skal der groft sagt bare laves lidt papirarbejde og så kan overstregningen fjernes.

Hvorfor er der så ikke noget S for Sverige? Fordi DSB’s EB-lokomotiver ikke er udrustet til at køre i Sverige. Ja, kørestrømmen er den samme som i Tyskland, men den svenske ATC er en anden, og den er EB ikke udrustet til (i hvert fald ikke de eksisterende EB’ere).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak