Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Politisk ukorrekte hypoteser om "driftens elendighed" (Trafikpolitik)

af Hedegaard, 30/5 2011, 15:24 (4705 dage siden) @ Martin Peyrath

Så sandt. Kan selv huske fra den sidste tid hvor jeg boede i en landsby i Nordsjælland. Der var 9 km. til nærmeste by (Hillerød), men det tog bussen omkring 50 minutter at komme dertil, da den skulle dække de andre nærliggende landsbyer, som havde fået deres buslinje nedlagt.

Du kan også se dette fænomen i København, som må være en af de Europæiske storbyer med mindst bustrafik.
I "gamle dage" havde man mange, korte buslinjer, som alle havde forbindelser til hinanden, og sørgede for at folk kunne nå hurtigt frem.

I dag har du nogle få, lange buslinjer, som nærmest ikke har kapacitet til alle de rejsende, og som tager en evighed at nå destinationen.

Nu praler Movia jo med deres nye R-busser, som skulle give bedre forbindelser mellem bus og tog, men hvad nytter det egentlig, når man bliver nød til at lade bussen køre udenom en masse byer, så den kan nå at være fremme samtidig med toget.
Resultatet er, at bussen faktisk kun bliver et alternativ til toget, i stedet for at tjene det formål, som den burde: at give forbindelserne mellem stationsbyerne og de byer som IKKE har stationer.

Sidst, men ikke mindst, så er busserne i dag så ukomfortable, at jeg sagtens kan forstå hvis folk ikke gider dem.
Movia er jo endnu mere hysteriske end DSB når det gælder om at være "moderne". Det er nærmest lige før at de vil tage en bus ud af driften, hvis ikke den har den rigtige farve på sæderne.

Næ du. Dengang man havde S-busser med flyvestole, borde og gardiner. Se DET var et attraktivt alternativ til bilen!
Heldigvis kan man stadig finde komfortable busser vest for Storbælt. Desværre er de så dyre at køre med, at det ikke rigtig gør nogen forskel.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak