Er der nogen her inde der kan give mig et fornuftigt svar på, hvorfor det skal være så omstændigt og dyrt, at få nyt grej ud at køre?

Det er jo sindssyge priser vi snakker om, og man får næsten den tro, at det er bevidst for at genere jernbanen mest muligt.

Jernbanen har selv skabt dette monster af et system, hvor der efterhånden skal min. 5 instanser til at godkende selv de mest simple tiltag. Det gav sikker god mening i begyndelsen, men omfanget er efterhånden blevet så enormt, at jernbanen er ved at kvæle sig selv i systemer, godkendelser og administrative tiltag.

Systemet er i princippet opbygget som et pyramidespil, hvor dem der sidder i toppen har en sikker indtjening. Hvis andre også vil have en del af 'kagen', så hjælper det ikke at gøre kagen mindre, altså at dele med andre. I stedet så 'opfinder' man en ny 'kage' så der igen er nok til alle... - samfundet betaler (dig og mig).

Nu er det ikke kun jernbanen der har skabt dette system, det gennemsyrer i dag stort set alle brancher, hvor der min. skal 2 konsulenter til, for at gøre selv den mindste ting - ting som for bare 20 år siden blev udført uden problemer af nogen art.

De store certificeringsselskaber som f.eks. Veritas, er enormt gode til at 'opfinde' nye certificeringer, som den progressive leder gerne vil have hængende i en ramme på kontoret - og så er indtjeningen sikret for selskabet, for når virksomhed A kan, så skal virksomhed B også - og virksomhed C.... (forsæt selv i det uendelige)