Som jeg har forstået det, er det DK-STM, der giver økonomiske udfordringer. Altså udstyret, der skal oversætte ATC-strækningernes signaler til noget som ETCS-computeren kan forstå.

Der er flere leverandører af ETCS, men der er kun én af DK-STM, nemlig Siemens. Sammen med DSB har de en stribe patenter på dansk ATC. Og som “DK” i DK-STM antyder, så er der kun et marked for denne boks i Danmark.

Altså er der ikke særlig mange enheder at fordele udviklingsomkostningerne over, og derfor bliver den dyr. Og når der samtidigt kun er brug for den i en relativt kort tidsperiode - altså indtil ATC er udfaset på de danske hovedstrækninger og erstattet af ETCS - har man som kommercielt godsselskab ikke særlig lang tid at tjene investeringen i DK-STM hjem igen.

Det er anderledes for passagerselskaberne. Der har Folketinget bevilget penge til det hele. Men i godsbranchen er der hård konkurrence både fra andre selskaber og lastbiler, og derfor er det svært at få regnestykket til at gå op.

Var det bare et spørgsmål om at skifte til ETCS alene, ville det være mere overkommeligt. Det er overgangsfasen mellem ETCS og ATC, der giver grus i maskineriet.