Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lokomotivskift i Padborg - Connecting Europe Express (Jernbanen i dag)

af Rask Ingemann Lambertsen, 26/9 2021, 11:23 (915 dage siden) @ Rail

Selvom jeg er fuldt ud klar over at det foregik så er stødrangering ikke tilladt. Derudover havde man dengang en dieselrangermaskine (MK) i Padborg, så officielt kunne det foregå på den rette vis.


Såfremt neutralsektionen er for lang til, at de to togmaskiner koblet sammen begge kan få strøm fra hver sit kørestrømsområde, må man jo sætte nogle vogne imellem. Den ankommende togmaskine standser i eget kørestrømsområde, hvor den laver omløb og trykker stammen ind i fremmed kørestrømsområde, hvor den afgående togmaskine kan koble på stammen. Herefter kobles den ankommende togmaskine af og toget kan afgå.


Ja det gør du så i nordgående retning - i sydgående er det lidt mere besværligt at lave ovenstående i Padborg.

Sydgående i Padborg er det ikke så svært heller: Ved ankomst kører toget med strømaftagerne nede så langt frem, at togmaskinen holder i det "fremmede" kørestrømsområde. Her bliver den ankomne togmaskine koblet af stammen og placeret i et nabospor. Den afgående togmaskine kobler på stammen, som rangeres over i nabosporet til den ankomne togmaskine. Den ankomne togmaskine trykkes tilbage i sit eget kørestrømsområde, hvor den kobles af. Herefter kan toget afgå.

Derudover glemmer vi lige at man ikke må planlægge rangering med passagerer ombord.

Ja, skal vi ikke det? For det foregår i stor stil Grønnehave - Helsingør og retur, for eksempel.

--
Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

I øvrigt mener jeg, at Kai Tak lufthavn bør genopføres.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak