I sidste uge opdagede en dommer i Østrig under gennemgang af dokumenterne i sagen så tilfældigvis at den digitale signatur som Stadlers tilbud var underskrevet med, ikke er gyldig i EU. Dermed var tilbuddet fra Stadler slet ikke gyldigt og dermed heller ikke tildelingen af kontrakt.

Endnu et hårrejsende eksempel på hvor galt det kan gå med EU-udbud. En ubetydelig bureaukratisk fodfejl kommer formodentlig til at koste Østrigerne et anseeligt millionbeløb til nyudbud, omplanlægning, erstatningsmateriel, osv.

For ikke at tale om omkostningerne på producentens side. De ender vi jo også med at måtte betale, idet at alt udbuds-bureaukratiet gør det nødvendigt for producenterne at forlange højere priser så de kan få dækket udgifterne ind.