Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Forundersøgelse af Kattegatforbindelse bliver forsinket (Trafikpolitik)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 29/9 2021, 18:09 (933 dage siden) @ Poul Brandt

Her er hvad ministeren har skrevet til Transportudvalget:

Ifølge kommissoriet skal forundersøgelsen af en fast Kattegatforbindelse være færdig ultimo 2021.
Det er imidlertid nødvendigt at foretage en genberegning af den forventede trafik på en fast Kattegatforbindelse. Det skyldes, at der med Aftale om Infrastrukturplan 2035 blev besluttet en række infrastrukturprojekter, der ikke indgik i forudsætningerne, da forundersøgelsen blev igangsat.
En forundersøgelse skal tage højde for alle projekter, der er besluttet og finansieret, og med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at gennemføre en række vej- og baneprojekter, der kan få betydning for den forventede trafik på en fast Kattegatforbindelse.
Der skal derfor foretages en genberegning af den forventede trafik på en fast forbindelse over Kattegat, og der skal foretages en opdatering af de finansielle beregninger og den samfundsøkonomiske analyse.
Genberegningen betyder, at færdiggørelsen af forundersøgelsen forsinkes med nogle måneder.

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak