Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Østerport - Lersøen (Generelt)

af Henning Makholm ⌂, 21/10 2021, 20:01 (889 dage siden)

Er der nogen der har up-to-date kendskab til denne stræknings formelle status?

Der var en supplerende sikkerhedsbestemmelse (eller var det et trafikcirkulære?) som beskrev at sporet "midlertidigt" var taget op syd for Østerports stationsgrænse under metrobyggeriet. Ifølge en tråd hér fra foråret 2020 var det meningen at sporet skulle retableres i 3. kvartal 2021. Men nu er det kvartal gået, metroen er bygget, og SSBen udløb for en måneds tid siden uden af blive fornyet. I eftermiddags var der stadig ikke noget spor, men TIB-S påstår uændret at det findes.

Jeg er med på at der ikke rigtig er noget konkret trafikalt behov der ville retfærdiggøre at bruge skattekroner på at genopbygge sporet (og overkørselsanlægget) her og nu -- ihvertfald ikke før der er afklaring på hvordan/hvorvidt man kan køre veterantog på Ringbanen, som i mellemtiden er blevet konverteret til CBTC. Og DSB sætter uden tvivl pris på det solide hegn ind mod spor 61, snarere end at graffitimalere kan vandre lige ind fra overkørslen. Men det undrer mig at der ikke synes at være nogen regelmæssig indikation af at skinnerne mangler ude i virkeligheden.

--
Henning Makholm


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Lokomotivfabrikker

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak