Jeg arbejdede i årene 1974 til ca. 2008 som journalist på Dagbladet Børsen og skrev tusindvis af historier fra den danske jernbaneverden - både stats- og privatbanerne. Jeg havde nogle ekstremt gode kilder - især blandt meget kompetente DSB-teknikere. Mine kilder - bemærk flertalsformen - var så gode, at der for DSB-ledelsen internt blev afholdt kurser i hvorledes cheferne skulle passe på ham Niels Jensen. Der var kilder, som deltog i direktionsmøderne - og dagen efter ringede til mig anonymt - troede de!! - og refererede... Jeg kendte deres stemmer...
Jeg deltog i den første præsentationskørsel med IC3 fra Randers til Hobro og retur og til Aalborg. Toget gik utroligt dårligt i sporet. Jeg kom derfor til at sige til IC3`s "far" overingeniør Niels Tougaard: Hvad med at lægge 2 ton beton i mellemvognen som vægtudligning". Han var ved at få et hjerteanfald - nu havde han konstrueret et "letbygget højteknologisk tog ved hjælp af gennemprøvede komponenter". Han svarede så, at sporet mellem Randers og Hobro ligger jo meget dårligt... - Så kunne jeg fortælle ham, at det dårlige spor - det lå nord for Aalborg - og vi befandt os syd for Aalborg! - Tja. Der var tusindvis af fejl. En af de mere bizarre var "utilsigtet åbning af toiletdørene". Den oplevede jeg selv i al sin gru under rejse i et plantog. Jeg passerede døren til toilettet - og pludselig gik den op: - Jeg kiggede ind - og der sad en midaldrene dame på toilettet med trusserne nede om benene.... - Jeg ved det ikke, men jeg tror, at det var sidste gang den dame skulle på toilettet med DSB.
IC3 skandalen kostede Thomas B Thriges Fond mere end halvdelen af egenkapitalen og ejerskabet af Scandia. Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Danske Bank måtte lægge ryg til trecifrede milliontab.
Jeg husker, da toget skulle præsenteres på Københavns Hovedbanegård - så inden afgang siger jeg til Henning Balle (adm. direktør på Scandia): "Der er da noget helt galt!" - Han fik så et nervøst sammenbrud - hvad var fejlen? Jeg pegede på destinationsskiltet, hvor der stor Karlskrona. Det var en helt ligegyldig detalje, men han gik med nerverne udenpå tøjet...
Historien gentager sig: Alt det bøvl DSB havde med IC3 gentog sig med IC4. En stærkt medvirkende årsag var, at ledelsen i DSB ikke lyttede til de egne teknikere, som havde fingeren på pulsen - og havde sat uduelige projektledere på sagen. Utallige DSB folk forsvandt i forløbet af IC4 skandalen - f. ex. sikkerhedschefer - og folk med stor forstand på jernbaner. Men dem, der ikke havde kendskab til jernbanemateriel blev siddende!
Jeg har skrevet et manuskript til en bog om IC4, men den udkommer nok aldrig - den er for barsk for både afdøde og nulevende topchefer i DSB... Den er underbygget af en masse byggemødereferater, interne mails osv. - Prøv og se hvor mange adm. direktører (og bestyrelsesformænd) DSB har haft siden lanceringen af "Gode tog til alle" - altså siden 2000. De skiftede næsten en gang om året....