Britiske togoperaører dropper eltog til fordel for diesel (Generelt)

af Niels Bak, torsdag 28. oktober, 2021, 15:34 (81 dage siden) @ Henrik Hansen

Jeg kender ikke den præcise forskel i sammensætning, men elproduktion fra naturgas har i Danmark været hurtigt faldende med udbygningen af vedvarende energi, og desuden er det danske elmarked linket til både det nordiske (hvor el traditionelt er ret billigt om efteråret/vinteren, da både vandkraft og vind kører på fuld skrue) og det europæiske marked. Jeg ved ikke hvor godt briterne er linket op på kontinentet, men det sandsynlige gæt er nok "ikke ret godt". Så formentlig er briterne væsentligt mere afhængige af gas og deres elpris er derfor er hårdere ramt.


Elprisen bestemmes ikke af om du har vindmøller nok eller ej. Prisen sættes at dem der er villige til at betale mest for en kWh og det er de lande som i stor udstrækning benytter naturgas til elproduktion - elprisen vil derfor afspejle den dyreste produktionspris for en kWh, selvfølgelig med udsving efter vejr og vind.

Det er det samme naturgas, som Danmark for år tilbage var selvforsynende med (Thyra felter er lukket de næste år). Hvis Thyra feltet havde været i drift, så ville prisen pr. m3. naturgas ikke falde i Danmark, da vi er en del af det europæiske gasmarked og prisen fastsættes efter hvem der er villig til at betale mest for gassen.

Så længe de Europæiske energi-markeder er i ubalance, så er der ikke håb om lavere priser - bliver vinteren kold, så har vi slet ikke set de højeste priser endnu.

Både og. Det er korrekt at det i sidste ende er markedskræfterne, der sætter prisen, men det gælder både af hvem som vil betale mest og om sælgerne vil sælge til en given pris. Så prisen vil også følge råvareprisen (her gas), hvis det skal være rentabelt at producere el - ellers lader producenterne blot være, og så stiger priserne helt af sig selv pga manglende produktion, hvis der ikke er billigere produktionsmetoder, som kan dække hullet (i realiteten reagerer elmarkedet på dette med stigende priser før det kommer til mangel). Med vindmøllestrøm er råvareprisen konstant - dvs hvis der ellers er el nok på markedet, så er der ikke noget, som presser prisen opad. Dvs at jo større andel af elproduktionen, der kommer fra gas i et givet marked, jo mere følsom er elprisen for svingninger i gaspriserne.
I realiteten følger energipriserne hinanden til en vis grad, så en stigende gaspris smitter af på fx elpriser, ligesom olie- og kulpriser ofte svinger delvist i takt. Noget af det er der gode årsager til, men der er også en del psykologi i det. Derfor har vi også generelt høje energipriser for tiden, som især er drevet af de stigende gaspriser (som en sidebemærkning forsøger nogle af de sydeuropæiske lande, som er ret gasafhængige, at få EU til at ændre for spillereglerne i markedet pga de høje priser).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak






Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen