Baggrunden for at man satser på togsæt er, at trafikken ikke er ligeligt fordelt, og at folk ikke skal de samme steder hen. Mellem København og Århus er der mange passagerer, og her vil dobbeltdækkerstammer være fint. Men når man kommer ud på de regionale baner mod Sønderborg/Flensburg, Esbjerg, Struer og Frederikshavn, så tynder behovet gevaldigt ud det meste af tiden. Her kan tog på to-tre vogne ofte gøre det udenfor myldretiden, men til det vil f.eks. en ME jo være overkill.

Men samtidig vil man også gerne kunne tilbyde mange direkte forbindelser (passagerer kan generelt ikke lide at skifte og vente). Her har togsæt den fordel, at man forholdsvis nemt (når tingene virker, forstås) kan samle og dele dem efter behov, så man kan køre med lange tog fra København og så dele dem op efterhånden som man nu ud i landet. Og jo, det samme kan man selvfølgelig også gøre med lokomotivtrukne tog, men der skal der så til gengæld bruges tid på rangering, omløb ved endestationerne og et utal af bremseprøver. Foruden altså at man mange steder bliver nød til at køre rundt med alt for store lokomotiver til alt for små tog.

Pas i øvrigt på med at sammenligne med steder som Tyskland og Frankrig. De har langt flere storbyer og tætbebyggede områder end os andre, så deres transportbehov er simpelthen langt større. Begge lande har således været nød til at lade de forskellige områder holde ferier forskudt, da transportsystemet (baner, veje, fly) ellers simpelthen ville bukke sammen under overbelastningen.

Til gengæld giver jeg dig helt ret i kritikken af EU-udbud og embedsmændene i Transportministeriet. Det første er oftest spild af tid og penge, mens de sidste oftest mangler basal viden om jernbanedrift. Nogle kompetente folk kunne ellers have reddet ministeren fra en del dumheder, men det kniber desværre. Ærgeligt nok når vi nu undtagelsesvist har en minister, der faktisk gerne vil have, at der skal ske noget. Men den tankegang er de nok så omtalte DJØF'er måske ikke vant til?

Med venlige togsæt-hilsner
Leif Jørgensen