Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Dansk politi går DDR's Volkspolizei i bedene i Snälltoget (Generelt)

af TWB, 24/11 2021, 17:32 (883 dage siden) @ Svend

Problemet er, at lufthavne er et kontrolleret miljø, og det er jernbanestationer ikke. Dvs at flyselskaberne har i forvejen helt styr på, hvem som er med flyet, og har mulighed for at tjekke det på en måde, så det er meget svært at snyde sig udenom.
Der findes noget lignende for tog nogle få steder, fx i Vancouver, Canada, hvor toget fra Seattle i USA ankommer og afgår fra en sikret perron, og hvor der så er pas- og toldkontrol på stationen i stedet for ved grænsen. Noget lignende skulle være på vej i Montreal.
Men det kræver både en aftale mellem landene, at stationerne bygges om til det, og at toget kører plomberet fra grænsen og der ikke standses ved mellemstationer undervejs.
Jeg ved ikke om Snälltoget kunne lave en ordning, hvor togets personale kontrollerer alle efter sidste station i Tyskland med forpligtelse til at oplyse myndighederne om uregelmæssigheder ved grænsen. Men der er muligvis nogle juridiske problemer i dette om hvem som har ret til at forlange korrekt legitimation etc. På den anden side, så har luftfartsselskaberne jo lov.
Men uden en sådan er situationen i lufthavnen og ved jernbanegrænsen fundamentalt forskellig.


Hej Niels!

Jeg er helt enig med dig I at lufthavne er et langt mere kontrolleret miljø end Jernbanen. Men jeg vil påstå at det er præcis lige så let at købe en flybillet mellem Berlin og København som en tilsvarende togbillet med Snälltoget. Man kan som jeg forstår det IKKE købe billetter til Snälltoget andre steder end på virksomhedens hjemmeside. (Er usikker på om man kan gå via rejsebereau). Og dermed bliver situationen i mine øjne (og de kan være slørede) præcis den samme som Easyjet.

Jeg har en opfattelse af at "nogen" i systemet har besluttet at illegale rejsende ikke tager flyet, dette til trods for at det er langt den billigste måde at komme frem på.

Grundlæggende så oplever jeg at i lufthavnene er fokus på hvad folk har med sig, men knap så vigtigt hvem de er, og ved den dansk/tyske grænse er fokus på hvem du er og knap så meget på hvad du har med dig.

/Bjørn


Her skal jernbanen håbe på at folk med onde hensigter ikke begynder at medbringe sprængstoffer.

Det ville f.eks. være oplagt at slæbe 15 kg sprængstof med i en kuffert og udløse den i tunnelen under Storebælt.
Mange døde og stor risiko for at tunnelen ville kollapse med vandindtrængen.

Egentlig ejendommeligt at terrorister ikke går efter jernbanen. Der har vel kun været et angreb i Madrid London og på toget mellem Paris og Bruxelles i de sidste 20 år i Europa.

Men så længe man frit og uden kontrol kan stige på og af et tog, så er det vel ok at man kontrollere de rejsende?


Hvor vil du hen med al den snak?
Selvfølgelig kan man sikre sig op mod 100% mod lige netop den slags angreb (men det bliver ubetaleligt dyrt), men så er det jo "alt det andet", som vi ikke har fantasi til at forestille os.
Det er farligt at leve, men vi gør det trods alt.
Så: SLAP BARE AF OG TAG DET ROLIGT ;-)

Jeg tager det roligt.

Men mon ikke flyselskaberne før det blev populært med flykapringer i 70' erne og især før 11/9-2001 tænkte at det var umuligt og megadyrt at kontrollere.
Men det lykkedes atlave et ret effektivt kontrolsystem.

Så når vi har set 2-3 vellykkede aktioner på jernbaneområdet, så bliver det - desværre- nok hverdag indenfor togdrift.

Men lad os krydse fingre for at ingen for sådanne ideer.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak