Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ja, Kjn/Lw-Kj bliver overbelastet fra K23 (Generelt)

af Henning Makholm ⌂, 27/11 2021, 19:14 (1051 dage siden) @ steenth

Største problem pt. er mere at få nogle gode skiftetider imellem DSB og lokaltog i alle retninger. DSB lægger op til at krydse deres tog i Køge, hvilken medfører at lokaltog ikke kan gøre det samme samtidig. Og der mange som rejser fra/til banen imod Næstved som skal til/fra strækningen til/fra Roskilde. Og der vil også en del af Østbanens brugere, som vil bruge regionaltoget til/fra København... Hvis der var en gennemgående perronspor mere, så kunne både DSB og lokaltog krydse i Køge med gode skiftemuligheder... og følges ad til/fra efter hinanden på den fælles strækning uden det går ud over kapaciteten ...

Er der specielt gode gunde til at krydsningen skal ligge i Køge? Hvis der nu fx blev krydset i Egøje og Herfølge i stedet, ville Lokaltog og DSB i samme retning kunne holde i spor 2 og 3 og udveksle passagerer på tværs af perronen. Overgang til/fra S-tog ville blive noget mere omstændelig, men man må formode behovet for det mindskes betydeligt når der er et korresponderende regionaltog direkte til Købehavn at stige om til i stedet.

Det ville kræve flere blokafsnit mellem Køge og Køge Nord hvis de to tog skal afgå tæt efter hinanden -- men med den nye teknik burde de da vist bare være et spørgsmål om at stille en akseltæller og et par standsemærker op midtvejs og så registrere eksistensen af samme i den centrale software, ikkesandt? (Men så måske ikke alligevel. I det beslutningsgrundlag for ombygning af Hillerød som Dkat linkede til forleden dag, fremgik det at det formodes at ville koste 25 millioner kroner at få det topmoderne CBTC-sikringsalæg til at holde op med at styre Lokaltogs del af stationen, hvilket altså kommer oven i prisen for et nyt sikringsanlæg til disse spor. Jeg savner ord ...).

--
Henning Makholm


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak