Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Meget begrænset togdrift i Nordjylland (Generelt)

af andersj @, Aalborg, onsdag 01. december, 2021, 21:16 (257 dage siden) @ Simon Poulsen

man kan jo ikke have at de strandede passagerer har et varmt sted at vente. I Tyskland er det ellers normalt at man stiller tog til rådighed som varmestuer

Så skal de jo også være bemandet med personale?

Hvorfor?

Men det burde heller ikke være noget problem hvis man ville. Der var massere af DSB personale på Aalborg station for der kørte jo ingen tog.

Dengang i Hamburg var der heller ikke personale ombord, men sikkerhedsvagter fra DB Sicherheit gik en tur igennem toget på deres rundering rundt på banegården.

Det er egentlig tankevækkende at der intet ansvar er hos trafikselskaberne. Folk er jo blevet smidt af busserne midt ude i små flækker inklusiv skolebørn da NT besluttede at stoppe busdriften. EU's passagerrettigheder omkring indkvartering gælder ikke under uvejr. Selv hvis man kender nogle med bil tager det timer at køre selv de mindste distancer - i skrivende stund melder Vejdirektoratet om en forlænget rejsetid på 3 timer hvis man skal krydse Limfjorden på motorvejen.

Jeg hører også om folk der har siddet fanget i busser og tog i flere timer. DSB skulle have et tog ved Skørping hvor folk har været fanget i mere end 5 timer nu.
Snestorme er blevet så sjældne at samfundet er fuldstændig planløst overfor eksempelvis folk der strander. Man har jo ressourcerne til at gøre noget, men planerne eksisterer ikke. Forsvaret har jo stadig bæltekøretøjer, men de bliver ikke længere aktiveret og nu kører hjemmeplejen i Hjørring eksempelvis kun ud til livsvigtige opgaver.
Beredskabsstyrelsen har store mandskabs- og materielmæssige kapaciteter der kan rekvireres kvit og frit af Banedanmark, DSB og andre offentlige myndigheder til eksempelvis at evakuere strandede tog- og buspassagerer - men der er ingen plan for at tilkalde Beredskabsstyrelsen.
Det samme med de togsæt der holder i Aalborg og brænder diesel af - ressourcerne er der til at gøre noget, men planerne og handlingen mangler.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak