Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Strækningsoversigt ETCS fra 10.12.2021 (Generelt)

af Henning Makholm ⌂, 5/12 2021, 06:04 (867 dage siden)
redigeret af Henning Makholm, 5/12 2021, 06:17

Der er udkommet en morsom rettelse til strækningsoversigt ETCS med gyldighed fra den 10. december:

  • Den mest substantielle ændring er vist at et enkelt stopmærke i Lundby (Lu-211) er flyttet til venstre side af sporet.
  • De aflåste par sporskifter 101 og 102 som tidligere har set ud som om de var en del af byggepladsen i Orehoved, viser sig nu at være resterne af Masnedø station. I forhold til hastighedsbåndet er det sydligste af dem dog stadig tegnet så det skulle ligge ved eller før sydenden af hastighedsnedsættelsen over Storstrømsbroen i km 125,8.
  • Der er til gengæld tilføjet to nye aflåste sporskifter et andet sted i Orehoved. Der er muligvis tale om to hele transversaler, men diagrammet for køreretning sydpå viser kun sporskifterne i spor 2, mens de ved køreretning nordpå kun ligger i spor 1! Jeg må en tur til Falster i næste weekend for at se hvad der faktisk går for sig ude i virkeligheden.
  • Den nordlige ende af spor 1 i Nykøbing Falster hedder nu igen (ligesom i TIB-S) spor 11 og har sin egen hastighedsangivelse, som dog er identisk med den for spor 1 selv.
  • Numrene på rangerområder i Nykøbing F har nu formatet "Nykøbing F 00x-y" mod tidligere "Nykøbing F 00x-00y". Det er dog stadig et ciffer mere end alle andre steder i signalprogrammet, hvor rangerområder ellers kun hedder "Stationsnavn 00x". Åbenbart har man vurderet at det var usandsynligt at vi i et lille land som Danmark får brug for en million rangerområder på stamme station, men går trods alt ikke i så små sko at storbyen Nykøbing Falster skal nøjes med tusind ...
  • Der er tilføjet et par sider med diagrammer over Rødby Færge (spor 18, 19, 20, alle usikrede), men overskriften for strækning 2 er stadig "(Næstved) - Nykøbing F Vest" og vice versa. Rødby Færge Øst eller de tre krydsningsstationer på vej over Lolland er der ingen tegn på -- end ikke "sporskiftet er aflåst"-markeringer som på Masnedø.

--
Henning Makholm


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak