Da man anlagde de jysk-fynske jernbaner 1862-1869 gjaldt det for entreprenøren om at reducere anlægsomkostningerne så meget som muligt. Man skelede ikke meget til, hvilke årlige driftsomkostninger, det færdige anlæg efterfølgende ville kaste af sig. Herudover var arbejdskraften billig - set i forhold til materialer. Endelig var jernbanerne primært anlagt af hensyn til godstransport, og det gjorde derfor ikke så meget, om man skulle bruge lidt mere tid undervejs.

Det var billigere at anlægge en overkørsel og bygge et ledvogterhus, end det var at bygge en vejoverføring eller vejoverføring. Med en enkelt undtagelse var ingen af krydsningerne mellem jernbane og vej "ude af niveau" i 1869.

Det billigste for entreprenøren var også at lade jernbanerne følge ådalene og "køre udenom" eventuelle højdedrag. Det resulterede ofte i rebroussementstationer. Vi kan diskutere, om Langå og Skjern er rebroussementstationer. Det mener jeg, de ikke er, idet de har jernbaner i tre retninger, og derfor vil der altid skulle rebrousseres, hvis ikke den ene vej, så den anden. Til gengæld er Randers, Aarhus, Fredericia, Viborg, Skive og Struer født som rebroussementstationer.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen