Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kommissorium for undersøgelse af udfletning ved Ringsted (Trafikpolitik)

af Niels Bak, 23/12 2021, 11:07 (848 dage siden) @ ulca

Undersøgelsen skal baseres på et togdriftsoplæg, konsistent med de aktuelle trafikplaner (2030) fra DSB tillagt
- en ekstra kanal pr. time til internationale persontog
- det forventede godstrafikomfang via Femern Bælt
- scenarier for udviklingen i togtrafikken på endnu længere sigt, herunder i tilfælde af en øget efterspørgsel efter kanaler til
internationale hurtigtog og godstog.
- en fast Kattegatforbindelse


Det kræver vist nogle ekstra perroner.


Måske, det må afhænge af de mere konkrete planer for trafikering af en bane til en Kattegatforbindelse.
Hvis man vælger en løsning baseret på hvad der har været omtalt som "superlyntog" uden stop mellem København og Aarhus, behøves ingen nye perroner.
Men hvis man istedet vælger en løsning med stop i Ringsted kræver det måske en udvidelse. Eller måske vælges der istedet en løsning baseret på en forgrening vest for Ringsted fra den nye omfartsbane og krydsning med Vestbanen (helst ude af niveau) og evt. forgrening vest for Ringsted fra Vestbanen til en ny bane til en Kattegatforbindelse. Når eller hvis der kommer en Kattegatforbindelse vælger man nok snarere at benytte den eksisterende bane til Kalundborg, med forlængelse til denne nye forbindelse, og opgradering til højere hastighed f.eks. 200 km/t; principielt akkurat som Sydbanen. Dette er trods alt typisk dansk politik, hellere en billig løsning end en optimal løsning.

Så vidt jeg husker er det fastslået at den nuværende bane har så kurvet et forløb, at den ikke kan hastighedsopgraderes væsentligt uden at lægge den i nyt trache en stor del af vejen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak