Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hurtigere tog - i 14 dage! (Generelt)

af Niels Bak, 1/1 2022, 08:50 (843 dage siden) @ krabsen

Sådan var det muligvis engang. Man kan have forskellige meninger om, om det stadig er gældende i en 'clickbait'-tid.

Lige som man kan have forskellige holdninger til begrebet 'anonyme kilder'. Der kan være mange årsager til, at en medarbejder i et firma udtaler sig anonymt til et medie.
Enkelte kan endda være velbegrundede, men grænsen mellem 'illoyalitet over for arbejdsgiver' og 'almenvellets tarv' er hårfin..

Nu er clickbait noget som findes i overskrifter - ikke gemt i linje 36... Så ja, overskrifter er blevet mindre troværdige/mere underholdende, men det er en anden sag.

Og ja, brug af anonyme kilder skal man være forsigtig med, blandt andet fordi årsagen også kan være at kilden vil mele sin egen kage. Derfor må det komme an på en konkret vurdering fra journalisten og mediet.

Og ligeledes fra læseren, en vurdering af mediet. Er det et medie som har en troværdighed at beskytte (de har de fleste traditionelle aviser, men i forskellig grad) eller er det et medie, som lever af sensationer?

Pointen er at automatreaktioner og slåen alle tilfælde over en kam er hovedløst. Både fordi der er oplysninger, som aldrig ville komme frem, hvis man pr automatik udelukkede brug af oplysninger, der ikke er til citat; fordi der er himmelvid forskel på troværdigheden af en kilde, som af en eller anden grund ikke vil citeres, og fordi der er forskel på forskellige mediers håndtering af brugen.

Men hovedløst over en kam er jo jernbanen.dk's favoritdisciplin, så godt nytår til dig også...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak