Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

De sidste letbaner (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 3/1 2022, 17:57 (841 dage siden) @ UTJ

Det er en meget provinsiel udmelding. Resten af verden, inkl USA bygger løs på skinnebårne-overfladeletbanesystemer, så der skal nok ad åre komme flere i Danmark også.

Dertil skal den danske model med 50% statslig medfinansiering af anlægsomkostningerne og slet skjulte driftsomkostninger, som man "overraskes over", nok også ændres - hvilket reelt nok kræver at de danske regnemodeller i Finansministeriet skal ændres (hvert land har sine egne samfundsøkonomiske formler, og de danske er generelt negative overfor jernbane). Dertil bør strukturen indenfor transporten revideres - Det er jo i sig selv beskæmmende, at den besparelse, man kunne opnå ved at lave en samlet "Danske Letbaner" bestilling ville have finansieret Aalborg Letbane...

Et forsigtigt bud i forhold til nye letbaner om mange, mange år (taget fra nogle af de ideer jeg hørte om for år siden, men ikke kan huske hvorhenne)

Roskilde
Noget ala Svogerslev - Himmelev - Trekroner - (Vindinge) og evt noget Festivalplads / Roskilde Syd og uddannelsesinstitutionerne på Maglegårdsvej

Esbjerg
Noget til at erstatte "nærbanen" og binde havnen sammen med byen

København
Al fornuft taler for flere letbaner i København, men om det sker er en anden side af sagen

De mere vilde ideer man hørte om for år siden: Køge, Herning, Vejle og Randers, tror jeg til gengæld ikke på.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak