Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Direkte forbindelser: Fup og fiduser - OT (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/1 2022, 22:58 (813 dage siden) @ larsht

Men ak ja, i disse tider vil nogle jo gerne forarges.......

Køreplaner er noget underfundigt noget, og på et eller andet tidspunkt forsvinder de vel helt - også de pdf-filer, som man stadig kan downloade. Tilbage bliver "kun" rejseplanen, som jo er uhyggelig effektiv - men "dødkedelig".

Jeg arbejdede med DSB-køreplaner 1986-1998. Der var dengang, der til sommerkøreplanen blev udsendt både 1., 2., 3. og endeligt udkast. Det var simpelthen en "sport" decentralt at finde fejl, uhensigtsmæssigheder og "bøffer" i det materiale, som blev udsendt fra de centrale instanser i køreplanskontoret, InterCitydivisionen og Regionaltogsdivisionen. Decentralt var vi så skrappe til at finde alle bøfferne - og gerne mere til - at chefen for DSB InterCity på et tidspunkt "dikterede", at køreplanen ikke måtte endeligt godkendes, før end den havde været klausuleret i 24 timer. Eller sagt med andre ord: Han ville sikre sig, at vi decentralt ikke kunne/ville/skulle finde endnu en bøf, som hans egne folk ikke kunne finde. Han fik ikke succes. Vi blev ved.

En af de pudsige bøffer var bl.a., at køreplanen (den store tykke, landsdækkende) i mange år kunne købes for 25,- kr. Men i stedet for at skrive de 25 kroner på f.eks. bagsiden af køreplanen, havde man valgt at placere prisen på indersiden af et trefløjet omslag. Det har formentlig kostet en overassistent avancementet til trafikkontrollør det år. Og bedre blev det jo ikke af, at det var en decentral medarbejder (ikke jeg), der fandt bøffen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak