Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

De sidste letbaner (Generelt)

af Mester, 6/1 2022, 15:03 (833 dage siden) @ andersj

Den aflysning skyldes, at letbanetrafikken ville bryde sammen, hvis Aarhus Ø fik letbane.


Der blev blot sagt at "trafikken" ville bryde sammen. Men letbanen til Aarhus Ø har meget lidt påvirkning af det kryds, da kørsel til og fra Aarhus Ø kun vil spærre den vognbane for biler mod Aarhus Ø.

Det er forkert. Med en afgrening mod Aarhus Ø ville kapaciteten på letbanesporene i krydset blive presset til ud over grænsen. En programleder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune er i Århus Stiftstidende citeret for følgende:
"Hvis du begynder at putte ekstra tog ind i krydset, så bliver kapaciteten på skinnerne opbrugt. Så selvom man fjerner al øvrigt trafik i krydset ud, så ville kapaciteten på skinnerne være presset, og vil ville ikke kunne garantere, at togtrafikken kunne afvikles uden forsinkelser."
Det hedder videre i artiklen, som jeg ikke kan dele, da den er en betalingsartikel:
Hvis politikerne trods problemerne vælger, at der skal etableres letbane til Aarhus Ø, er der to forskellige måder at gribe sagen an på:
1: At indskrænke antallet af tog på strækningerne mod Lisbjerg og Grenaa. Det er jo en politisk prioritering om man vil det, men lige nu er planen, at der allerede fra begyndelsen af 2022 skal køre fire tog i timen på Grenåbanens strækning mellem Aarhus H og Hornslet.
2: En anden mulighed er, at ændre teknikken i Nørreportkrydset, så den i stedet bliver styret som i et almindeligt lyskryds, hvor der er mindre restriktive sikkerhedskrav, og hvor letbanetogene ikke altid får grønt med det samme. Med en sådan ændring bliver der større kapacitet på skinnerne, men det giver imidlertid stor risiko for forsinkelser for letbanetogene. Det vil især være et problem på Grenåbanen, som er enkeltsporet og hvor togene er meget afhængige af, at de ankommer til tiden på de stationer, hvor to tog skal krydse hinanden.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak