Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

De sidste letbaner (Generelt)

af andersj, Aalborg, 6/1 2022, 16:19 (840 dage siden) @ Mester

Den aflysning skyldes, at letbanetrafikken ville bryde sammen, hvis Aarhus Ø fik letbane.


Der blev blot sagt at "trafikken" ville bryde sammen. Men letbanen til Aarhus Ø har meget lidt påvirkning af det kryds, da kørsel til og fra Aarhus Ø kun vil spærre den vognbane for biler mod Aarhus Ø.


Det er forkert. Med en afgrening mod Aarhus Ø ville kapaciteten på letbanesporene i krydset blive presset til ud over grænsen. En programleder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune er i Århus Stiftstidende citeret for følgende:
"Hvis du begynder at putte ekstra tog ind i krydset, så bliver kapaciteten på skinnerne opbrugt. Så selvom man fjerner al øvrigt trafik i krydset ud, så ville kapaciteten på skinnerne være presset, og vil ville ikke kunne garantere, at togtrafikken kunne afvikles uden forsinkelser."

Det virker som en lidt underlig begrundelse. I Hannover har man lignende kryds der trafikeres af 60 sporvogne i timen og op til 80 når der er messe eller koncerter. Disse sporvogne er endda også 50-75 meter lange.

I Aarhus har man 16 afgange på L2 og 8 afgange på L1, hvis vi tager højde for kvartersdrift. Det er 24 vogne i timen. Det er 40 vogne i timen hvis Aarhus Ø også skal betjenes med samme frekvens som L2.
10-minutters drift er sandsynligvis rigelig på både L2 og L3 også er vi nede på 32 vogne i timen.

En del af det er nok den underlige udformning af krydset og de meget restriktive hastighedsbegrænsninger for letbanen. Der må kun køre 10 km/t i afgreningen og også kun 10 km/t fra Skolebakken mod Østbanetorvet. I Hannover har jeg lige set en førerrumsoptagelse der viser at man her uden problemer kører 20 km/t igennem afgreninger der er endnu skarpere.
Så den manglende kapacitet er et resultat af et dårligt designet kryds (rent skinneteknisk) og overforsigtighed i forhold til hastigheden.

Se her for hurtig gennemkørsel af afgrening: https://youtu.be/0ZpmaJJV1Kc?t=389

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak