Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

En lidt kedeligere verden med signalprogrammet (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂ @, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, søndag 16. januar, 2022, 21:47 (131 dage siden)

Hvis man spadserer ad vejen "Over Kæret" i den sydligere del af Aalborg, passerer man jernbanen på et sted, der ligger mellem I-signalet og SI-signalet. Hvis man fra vejoverføringen kigger mod nord, vil man normalt se SI-signalet vise "stop" (brandgult lys over rødt) og samtlige synlige dværgsignaler vil vise "forbikørsel forbudt".

I dag, da jeg gik forbi, lignede alt sig selv: SI-signalet viste stop og samtlige dværgsignaler viste forbikørsel forbudt. Dog med en enkelt undtagelse: Dværgsignal 107 2 viste "forbikørsel tilladt". Så ved man godt hvad klokken er slået: Så er der stillet indkørsel til et af godstogssporene 21 eller 22, og så gælder det bare om at blive stående og vente. Og ganske rigtigt: Efter nogle minutter trillede Abø-ekspressen ind i spor 21. Når signalprogrammet engang er gennemført, er man afskåret fra den slags oplevelser.

Jeg kan fortælle, at klokken var 15.36. Måske vil en venlig sjæl oplyse mig om aktuelt tognummer, trækkraft og antal vogne (min telefon ringede midt i fotograferingen).


Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
16. januar 2022, kl. 15.36. Ukendt lokomotiv med et ukendt antal vogne ankommer med et ukendt tognummer til Aalborg og lister med maks. 60 km/t ind i spor 21. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak