Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Padborg station (Generelt)

af Hansen, Hans Werner, 24/1 2022, 13:37 (794 dage siden) @ Ullrich Lück

Nævnte sted er jo den dag i dag grænsebanegården til Tyskland efter genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920. Dennes betydning som godsbanegård er nok større end standsningssted for persontog, som krydser grænsen. Efter elektrificeringen af strækningen Hamburg – Flensborg – København i 19-og halvfemserne blev Padborg st. kun det sted, hvor en udskiftning af dansk/tysk trækkraft er muligt (før fandt dette for p-tog også sted på Flensborg banegård), fordi det danske og tyske banestrøm ikke passer sammen (DK: 25KV,50Hz /D: 15KV, 16 2/3 Hz). Dog er der imellem tiden kommet ellokomotiver på markedet, som kan køre med begge strømtyper, så en større del af godstogslokomotiverne kan fortsætte deres kørsel over grænsen. Persontogstrafikken til Flensborg eller Hamburg køres i dag af IC3 togsæt, som jo er dieseltog og hvor der på Padborg st. afvikles paskontrol af politiet. Den dag, hvor DSB indsætter persontog, trukken af litra EB Vectron, vil disse kunne køre hele strækningen mellem København/Aarhus – Hamburg. Men det er rigtigt nok og som andre skribenter understreger er Padborg st. ikke lige det mest rare sted for de rejsende at komme, hvad angår faciliter. En fælles ny dansk-tysk grænsebanegård har været på tale, men hvor den skal placeres og om dette bliver til noget, er der ingen som til d.d. udtaler sig om.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak