Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mere fragt på bane i DK (og EU) ved at kigge på Schweiz? (Generelt)

af TWB, 25/1 2022, 13:06 (820 dage siden) @ bjergged

Jeg faldt over den her video, og han fremhæver Schweitz som et godt eksempel på et lille land der med succes har en fragt fordeling på 39% til banen hvilket ikke kun er langt højere end EUs 20% (AFAIR) men også højere end USAs. De har med succes integreret både passagerer og fragt, og uden at det koster en bondegård, selvom at de har en noget utaknemmelig geografi.


Hvis man kigger på hvad Schweizerne har brugt på at opbygge deres nuværende jernbanenet, så kan man vist dårligt sige at det ikke har kostet en bondegård. Fordi man har investeret flittigt og kontinuerligt i jernbanen i over 100 år, har man i dag et fintmasket net med kapacitet til store mængder fragt.

I Danmark er jernbanen skrumpet så meget ind, at jernbanegodt slet ikke er en fornuftig valgmulighed for langt de fleste virksomheder. Havne- og industrispor er nedlagt, halvstore industribyer som f.eks Billund har slet ikke jernbaneforbindelse, osv.

Men er der fragt af betydning som med fordel kan flyttes over på skinner??


Så det er mange års udvikling man skal vende, hvis man vil have noget der ligner det Schweiziske system i Danmark. Selv i Schweiz bliver jernbanefragt primært brugt når det er meget store mængder (altså flere lastvognstog på en gang) der skal fra A til B, hvor både A og B har direkte jernbanetilslutning. Fordi man i Danmark ikke har prioriteret jernbanegods i en menneskealder, så er der ikke ret mange tilfælde hvor det er tilfældet, og skulle man etablere spor, der hvor de mangler i dag, ville det have enorme omkostninger, fordi de fleste virksomheder ligger i byområder hvor der ikke er ledig plads til at anlægge dem.

Til gengæld har vi meget mere transport pr. skib end dit Alpeland har.


Hvad man realistisk kan gøre er at insistere på at alle nye industriområder etableres med jernbaneforbindelse. Men det er svært rent optisk, fordi det vil tage årtier at opnå tilstrækkelig netværkseffekt til at disse jernbaneforbindelser vil blive brugt hyppigt, og det i første omgang vil ligne spildte penge.

Og det så ligegyldigt hvad der bliver lavet i pågældende industriområder?
Lyder som spild af penge de fleste steder.

Danmark har rigtig meget transport med tilknytning til landbrug - men ikke meget som med fordel kan flyttes over på skinner.
Korn skal køres fra markerne til kornsiloer - evt. via landmandens eget kornlager forinden. Det giver ikke mening at flytte det over på skinner.
Fra de store kornfirmaer bliver kornet kørt til nærmeste havn og udskibet. - Her kunne teoretisk jernbanen komme i spil - men samlet set næppe det som hverken klima eller trængsel ville få gavn af.

Så er der roerne - De køres direkte fra marken til sukkerfabrikkerne. Fordyrende og besværligt såfremt de skulle omlades til en jernbanevogn.
Levende dyr - især grise. Næppe besværet værd at få grise over i en togvogn for at køre ret få kilometer til slagteri medmindre de skal til udlandet OG transporten så kunne ske hurtigere end med lastbil.
Kødprodukter var nok bedste bud. Men meget af vores kødproduktion sendes til Udlandet. Så reelt hvor meget taler vi om?

Bedste bud var lastbiler i transit på samme måde som man gør i Alpelandet - men det er vist ikke stemning for at forlange medmindre HELE turen gøres på skinner.

--
Søgaard Trinbræt

[Besvarer ikke indlæg hvor pågældende ikke kan holde en god tone!]

låst
1172 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak