Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB's kørsel skal ikke i udbud i 2028 (Trafikpolitik)

af Karsten Jensen, 26/1 2022, 13:33 (813 dage siden) @ Poul Brandt

Som bekendt er DSBs plan at kunne klare sig uden tilskud fra 2030. Dermed bliver udbud ikke længere nødvendigt, da man må forvente at den ønskede togdrift vil blive dækket af operatører som byder ind på de timeslots der er til rådighed. Det bliver måske nok også en slags udbud, men uden tilskud. Måske noget med hvem vil dække ydertimerne bedst eller lignende, som "betaling" for at måtte køre i de gode (profitable) timeslots. Eller noget med at skulle køre til Kalundborg i timedrift (tabsgivende) for at få love at køre på kystbanen (profitabel), eller.....

Omvendt vil de tabsgivende strækninger ("Arrivaland") fortsat skulle udbydes med tilskud. - I bedste fald kan nogle lokalbaner måske blive "finansieret" af at operatøren også får nogle lukrative timeslots. (Umiddelbart kunne Svendborgbanen, lokaltog på Vestfyn og direkte tog Kbh.-Struer osv., måske finansiers på denne måde).

Det er mig lidt uklart hvad situationen vil blive for de regionsdrevne strækninger. (Lokaltog, Midtjyske, Nordjyske). Dvs. om de skal i udbud på et eller andet tidspunkt eller ej.

Hvis DSB skal drives uden tilskud, skal alt der ikke har med selve driften at gøre, så ikke pilles fra som i Sverige?
Altså f.eks stationsdriften, DSB ejendomme, specielle opgaver som kongevogn osv. Ellers er det vel ikke muligt at skabe overskud.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak