Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny Ellebjerg skifter navn til København Syd (Generelt)

af andersj, Aalborg, 29/1 2022, 15:38 (780 dage siden) @ Banemanden

Der er ingen grund til at der skal stå "København" i destinationsdisplayet på en metrolinje der ikke forlader Københavns Kommune...

Ikke desto mindre er det da præcis det der står på M4 togene nu :)

Det var også en skjult hentydning. Jeg tror ikke jeg har set metroer i udlandet bruge bynavnet, fordi det er overflødig information. Der er vel lige nøjagtig ingen der siger at de skal med metroen til "Københavns Hovedbanegård" og "København H" er næsten mindre tydeligt end hvis stationen blot hed "Hovedbanegården".

Folk der rejser med tog er ikke så dumme, som de bliver gjort til i denne tråd. De fleste er udemærket klar over, efter ganske kort tid, hvor København Syd ligger og at det er et stationsnavn og ikke Amager.

Enig i at man nok skal finde ud af hvor stationen ligger, men navnet er bare ikke intuitivt. Det kræver at man siger "København Syd", fordi "Syd" alene ikke giver mening. Kigger man på Frankfurt Süd så skrives der også på Wikipedia at den kaldes "Südbahnhof" i daglig tale.
Kigger man på Amsterdam Zuid så bliver den reddet af det hollandske sprog hvor man kan sige "Station Zuid" - men Amsterdam er nok heller ikke det bedste eksempel når de har valgt at kalde en hel bydel for "Noord"...

Med "København Syd" er man næsten sikker på at stationen får et alternativt kaldenavn i daglig tale. I Aalborg er der heller ingen der siger "Aalborg Vestby station", der hedder den "Vestbyen station" eller bare "Vestbyen" hvis samtalen handler om tog.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak