Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Blueprint til IC4/IC2 (Generelt)

af Steff, 22/2 2022, 10:11 (791 dage siden) @ MightyGoosenator
redigeret af Steff, 22/2 2022, 10:23

Hej

Jeg er i tvivl med hvad du mener.

Er det en HOVEDTEGNING MATERIEL (HM) eller er det en "gammeldags" hovedtegning lyskopieret/printet på specielt stykke (blåt) lærredspapir (deraf navnet) du søger?

Normalt omtales det du søger i jernbanekredse som en Hovedtegning og ikke det anglofile udtryk "Blueprint".

Sidstnævnte metode har jeg personligt aldrig set anvendt på DSB HM for togsæt, men det behøver jo ikke at være sandheden. Som vist nedenunder et tidligere "Blueprint" af en FRICHS motorvogn. Jeg har dog set det på bl.a. privatbane DAMPlokomotiver fra omkring FØR 1. verdenskrig fra udenlandske fabrikker.

De HM jeg har set er i størrelsesforholdet 1:20 alternativt 1:25 og på "almindeligt" hvidligt kraftigt papir og aldrig blåtonet lærredspapir.

Der findes på "Jernbanekilder" nogle få oversigtstegninger af nyere motor vognsæt (MS/MB/MR/MRD) nedfoto på almindeligt "papir". Men de fleste er detalje tegninger af "dimser" og dingenoter" eller malings- og påskrift angivelser.

Der findes sikkert noget tilsvarende for det "moderne" materiel som IC3/IR4/IC4, men da det er driftsmateriel og "ibrug" tror jeg ikke disse er overgivet/frigivet til bl.a. DJM.
Men det kan da være at fabrikkerne har noget liggende eller deres arkiver (Ansaldo Breda), men IC3 og IR4 må være i Scandia arkivet, hvor det så end ligger nu.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det eneste "Blueprint" jeg har er denne:
[image]

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak