Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Det kan / må en steward (Generelt)

af metrohenrik ⌂, Ringsted, 23/2 2022, 07:14 (1022 dage siden) @ steenth

Hmm..

Emnet er for så vidt ikke proceduren på DLR, men en undren over, at Metroen i København øjensynligt ikke har en tilsvarende mulighed for manuel fremføring af toget?

Den kunne vel være nyttig f.eks. ved DR efter torsdagskoncerter hvor der kan være ret crowded.
(been there, done that - vi snød køen ved at køre en station ud af og så vende der :-) )

Det, som er behov for, er styre hvornår toget kører. Og det kan håndteres med en steward på stationen som snakker med kontrolcentret og ikke en, som er i toget. Ellers at kontrolcentret holder øje med deres overvågning. Mig bekendt styrer de også hvor mange passager, som kommer ind på perronen, hvis der fx er noget i arenaen.

Det er langt bedre at stewarden er på perronen, hvor der kan hjælpes mere fleksibelt.
Skal stewarden styre dørene, skal vedkommende placeres forrest i toget, uden mulighed for at se ned lang toget.
Det kan til gengæld kontrolrummet, via kamera.

Og ja, vi kan til en vis grænse styre adgangen til stationerne. Lukke gitre ned, slukke for rulletrapper og lignende. Normalt prøver vi med at sætte flere tog ind i en periode. Men for at det lykkes, så skal vi jo kende tidspunktet hvor Royal Arena, Forum eller DR, lukker sine gæster ud.

--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak