Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Får vi snart dette lok. at se i Danmark. (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 13/3 2022, 20:28 (769 dage siden) @ esni


Er der nogen der kan fortælle os de simulerede værdier for EG og BR 185?
Og til sammenligning også gerne de værdier der i praksis gælder?

Godstogskøreplanerne gennem Storebælt er faste systemkanaler. Dvs: De er betinget af overhalinger mm. - Dermed er køretiden konstant, så det er togvægten, der skal tilpasses.
Køreplanerne udregnes efter lokomotivernes traktion, bremseevne, funktionsgrad, akseltryk osv osv. Disse oplysninger "parres" med BDKs data for et "typisk godstog". Disse data er kendt for at være lige lovlig "på den sikre side", og blandt andet rullemodstanden er ret stor. Dvs: Hvis du kommer med et tog kun bestående af moderne intermodalvogne, der "ruller bedre", vil du kunne køre køreplanen med en højere belastning. Tilsvarende kan en "god" lokomotivfører formentlig køre hurtigere gennem Storebælt, end systemet beregner osv osv. Dvs: Der er luft i planerne.
Ved at fastholde køretiderne, og kun ændre lokomotivet, får man derfor et tal for, hvor stor belastning andre lokomotivtyper, kan køre med i samme køreplan.
Tallene er (var i al fald)
EG: 2200 tons
BR 185: 1700 tons
Stadler Eurodual: 2200 tons
Siemens Vectron Dual: 1200/1400 tons (de to udgaver)
Siemens Vectron: 1980 tons
Alstom TRAXX 3: 2030 tons
Alstom BR 245: 1500 tons
T66K: 1700 tons
MZ IV: 1700 tons

I virkeligheden vil man nok kunne hænge 100-200 tons ekstra på - og overholde køreplanen (under forudsætning af at koblinger mm holder).

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak