Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

En Strix vogn - Strix-tider

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 10/11 2010, 11:09 (4916 dage siden) @ Tommy Nilsson

I dag besluttede jeg mig for at tage på train-spotting efter et bestemt tog. Det er sjældent, at jeg forsøger at fange et bestemt tog da det er lidt for ofte, at toget aldrig dukker op. I dag var anderledes fordi måletoget skulle besøge "min" hjemmebane - HTJ og jeg havde flere tider at gå ud fra. Endvidere var toget meldt rettidigt tidligere på dagen.
Jeg startede den gamle Ford op og satte kursen mod Høng, hvor jeg samtidig kunne fotografere nogle af DJK´s vogne. Undervejs kom jeg forbi et af de gode fotosteder på HTJ kaldet Conradineslyst.

[image]

Et RegionsTog IC2-tog fik lov at være prøveklud og det så lovende ud. Mellem St. Merløse og Nyrup havde jeg endvidere udset mig et andet fotosted.
Jeg er netop ankommet til Høng og begyndt at gå ud langs læssevejen, da jeg hører lyden af GM. Det er godtnok en halv time for tidligt, så jeg når ikke at finde et godt fotosted men må bare stille mig klar der, hvor jeg nu står. Og hvad sker der så? Toget kommer fra den modsatte side!! Det er ren "Olsenbanden på sporet", hvor banden også står og spejder efter et tog, der kommer bag dem.

[image]

Så det bliver kun til dette forkølede skud (og to endnu mere forkølede skud) og så er det med at komme tilbage til bilen. Da jeg når tilbage til bilen hører jeg, at der bliver lukket op for MX 1001 og så starter kapløbet. Allerede i Høng by må jeg indse, at jeg umuligt kan nå tilbage til Conradineslyst før toget, så jeg satser på det andet fotosted udenfor St. Merløse. I Stenlille indhenter jeg toget og kommer til at holde for stop ved en overskæring mens det passerer. Ved St. Merløse er jeg i tvivl om jeg er foran eller bagved toget, så jeg standser og venter forgæves i 5 minutter før jeg må indse, at jeg var bag toget...
Jeg vil have nogle bedre billeder, så der er ikke andet at gøre end at fortsætte til Tølløse, hvor toget ifølge planen har et kvarters ophold før afgangen til Roskilde.
For at gøre en lang historie kort, så tilbringer jeg en time i Tølløse på at vente på toget, som aldrig kommer. :-(

[image]

DSB og Banedanmark må stå for "underholdningen" mens jeg venter.
Efter en time (og efter afgangen fra Tølløse ifølge køreplanen) giver jeg op og sætter kursen hjemad. Undervejs er jeg inde omkring både Kr. Eskildstrup og St. Merløse for at se, om toget er strandet der, men nej.
Og på denne måde fik jeg slået 3 timer ihjel på en grå og trist novemberdag.

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Radiostyrede tog til Thisted
Radiostyrede tog til Thisted

I slutningen af 1980erne eksperimenterede DSB med radiostyring af tog og der blev bygget en forsøgsstrækning ved Grønttorvet i København. Jan Eriksen var med på en af prøveturene og fortæller i denne artikel om systemet.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak