Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Dagens vognkasse, nuværende i Støvring

af Morten Larsen, Nørresundby, 17/11 2010, 13:06 (4880 dage siden) @ Tommy Nilsson

Michael Julsrud og undertegnede (gen)fandt denne vognkasse ved Støvring syd for Aalborg, for ca en måneds tid siden. Vognkassen blev spottet samme sted, første gang vist nok midt i 80´erne. Eneste påskrift der er tilbage, er på den ene vange - en revisionsdato "Rev. 11/12-64". Endvidere har den i dørkarmen til bremsekupéen, stadig den karakteristiske grålige maling som Aalborg-vognene havde.
Iøvrigt sidder der stadig rangerhåndtag og slutskiveholder udenpå vognkassen, og "fortøjrings-øjer" til kreaturer indvendigt.

Efter lidt detektivarbejde, har vi snuset os frem til at det kan være en af følgende vogne:
AHB H2422 (Udrang. 1965), AHB H2425 el. AHB H2426 (begge udrang. 1966), alle tidligere ANSJ-vogne: ANSJ H 426
Men har nogen af dette fremragende forums læsere mon den opklarende oplysning om, præcis hvilken vogn der er tale om?? :-)

[image]

[image]

--
Mvh Morten L.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
DSB D824Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak