Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

OHJ-HTJ - Ophugning af Y-tog i Køge

af Lars B. Christensen ⌂, 9/9 2010, 15:10 (4949 dage siden)

Så blev det dagen hvor OHJ og HTJ´s gamle Y-tog skulle ophugges hos Stena på havnen i Køge. Dagens sending var på i alt syv vogne.

[image]
På havnesporet uden for Stenas område ses i den tidlige morgensol Ym 55 + Yp 151 + Ys 256. Alle vognene er godt afpillede og naturligvis overmalet med grafitti.

[image]
Inde på pladsen er ophugningsfolkene allerede i gang med dagens opgave. Allerførst afmonteres bogierne.

[image]
Derefter løftes den første vogn (Ym ??) over i nærheden af skrotbunken, og kæmpesaksen går i gang med at destruere vognen.

[image]
Kæmpesaksen er effektiv. I løbet af få minutter forvandles Y-toget til en skrotbunke, mens hundredevis af småstumper af isoleringsmaterialet fyger over området i den kraftige vind.

[image]
Snart er kun førerrummet tilbage.

[image]
I en håndevending får kæmpesaksen lagt vognen på siden, og ophugningen af undervognen begynder. Alt i alt har ophugningen taget omkring 30 minutter.

[image]
Alt imens de sidste rester ophugges går arbejderne i gang med næste vogn (Ys ???). Vognen løftes af en gaffeltruck, så bogierne kan frigøres.

[image]
Derefter løftes vognen hen i nærheden af kæmpesaksen, som er klar til næste opgave.

[image]
Udenfor holder trevogns Y-toget stadig. Her et kik ind i førerrummet på Ys 256.

[image]
Et par timer senere er Ys 256 + Yp 151 + Ym 55 trukket ind til ophuggeren. Ym 55 er blevet frakoblet, og parat til at ende i skrotbunken. Ys 256 blev - i bogstaveligste forstand - sidste Y-tog på VL.

Om morgenen var P4 Sjælland forbi ophuggerpladsen. Se fotos og hør radioindslag ved at klikke på dette link til P4 Sjælland.

Mange hilsner
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak